Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
J.C Løkkes Maskinfabrik lander bedste resultat nogensinde
Efter et Coronaramt 2019/2020, har J.C Løkkes Maskinfabrik netop afsluttet 2020/2021 med selskabets bedste resultat nogensinde, med et overskud før skat på lidt over 5,8 millioner kroner. Året indeholdt også en fejring af selskabets 60 års jubilæum som familieejet maskinfabrik.
Det skriver J.C Løkkes Maskinfabrik i en pressemeddelelse.
- Resultatet er skabt igennem en øget fokusering på både egne kornhåndteringsprodukter i Danmark og en markant ordreindgang på eksportmarkederne. At det større aktivitetsniveau har kunnet gennemføres, kan primært tilskrives en stor medvirken og evne fra den trofaste medarbejderstab i selskabet, lyder det i meddelelsen.
En del af strategien har også været, at sikre den langsigtede drift af familievirksomheden ved aktivt, at påbegynde et glidende generationsskifte med ejerandele til næste generation, som ligeledes allerede er aktive i driften igennem flere år.
Strategien indeholder også yderligere fokus på en række unikke egenudviklede produkter, som taler ind i optimering af høstudbyttet og bæredygtigheden i kornbehandling og opbevaring i almindelighed.
J.C Løkke mærker en stigende interesse for fleksibiliteten og hastigheden i netop "Planlager"-princippet.
At mange kunder får endnu flere typer afgrøder gør også, at disse kan håndteres sikkert og effektivt i netop et planlager og betyder i sidste ende, en bedre slutafregning for landmanden.
Maskinparken er desuden bl.a. blevet udvidet med en af de kraftigste, største og hurtigste laserskærer på markedet, som vil kunne øge kapaciteten til både egne produkter og underleverandørmulighederne markant.
Generelt ser det godt ud for virksomheden, også i den nærmeste fremtid.
- Ordrebeholdningen og udsigter for den kommende periode er positive - specielt på kornopbevaringsfronten, og sammen med en fokuseret strategi frem imod 2025, ser vi frem til de kommende år med lignende resultater og en stabil arbejdsplads i Vestjylland - Bøvlingbjerg, lyder det i meddelelsen.