Lyt til artiklen:

Nu kan fund af døde fugle i naturen indberettes via app

00:00
Hastighed: ???x
01:01

Som et led i at bremse smitten af fugleinfluenza har Miljøstyrelsen udviklet en ny app, som jægere og andre, der færdes i naturen, kan bruge til at indberette fund af døde fugle.

Det skriver styrelsen på sin hjemmeside.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Appen, der hedder FugleinfluenzaTip, er gratis at downloade til sin mobil. Via den er det ifølge styrelsen enkelt og hurtigt at indsende et tip, hvis man finder døde fugle på jagten eller traveturen.

Man skal først og fremmest indberette fund af flere døde ænder, gæs, svaner eller måger, hvis de ligger sammen på ét sted. Finder man en enkelt død rovfugl eller kragefugl, har det også stor interesse for myndighederne.

Siden 17. november har der været otte udbrud af smitte rundt om i landet. Senest er en besætning med 100.000 æglæggere ved Stoholm i Viborg Kommune fundet smittet den 7. januar.