Abonnementsartikel
Minkavler Kim Dam Nielsen i Brønderslev oplevede truende adfærd fra Rigspolitiet og Fødevarestyrelsen i de hektiske dage før og efter 4. november. Selv 11 dage efter den sidste mink blev aflivet ringede politiet for kontrol.
Panik, kaos og manglende styr på simple informationer om CVR-numre, adresser og navne er de ord som minkavler Kim Dam Nielsen, medindehaver af Sønder Eng Mink sætter på sine oplevelser, når han ser tilbage på forløbet omkring minkaflivningerne.
- Efter mine og vores oplevelser hos Sønder Eng Mink har jeg mistet al tillid til både politiet og Fødevarestyrelsen. De håndterede situationen virkelig dårligt. Jeg har ellers hele mit arbejdsliv arbejdet i fødevaresektoren og arbejdet tæt sammen med fødevaremyndighederne, men den tillid er helt væk, siger Kim Dam, Nielsen, der i dag er produktionschef hos FarmFood i Løgstør.