Dalbo har haft Cultimax såbedsharven i programmet de seneste 15 år, og hovedrammen på den nye Eco er opbygget på den samme måde som den øvrige Cultimax-serie.
På Cultimax 800 Eco er 54 tænder fordelt på otte buller. Det giver en tandafstand på 150 millimeter, og med en gåsefods-tandbredde på 205 millimeter sikres der fuld gennemskæring af rødder. De otte buller sammenholdt med en frihøjde på 50 cm sikrer en stor gennemgang igennem harven.