Et tørt forår blev sidst i maj afløst af længe ventet regnvejr. I perioden fra 1. april og frem til 21. maj er der kun faldet cirka ti millimeter nedbør her på egnen. Den 21 og 22. maj kom der til gengæld 35 millimeter. Regnen faldt stille og roligt over et par dage, og det var virkeligt noget, der kunne ses på afgrøderne.
På trods af den tørre periode har de fleste afgrøder klaret det fint. Selv de forårssåede afgrøder er kommet godt fra start.








