Lyt til artiklen:

Nyudviklet tilskudsfoder til zinkfri fravænning

00:00
Hastighed: ???x
03:56

Biofiber-Damino lancerer nu et nyudviklet, patenteret tilskudsfoder, TandeMate, til zinkfri fravænning af grise.

Tilskudsfoderet stabiliserer grisenes fordøjelse omkring fravænning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det skriver Biofiber-Damino i en pressemeddelelse.

TandeMate er sammensat af forskellige fibre, fermenteret pileekstrakt, gærekstrakt og kokosolie.

Disse ingredienser har en positiv effekt både på mikrofloraen i grisens tarm, udviklingen af tarmen og grisens immunforsvar.

Desuden er der tilsat dextrose samt et smags- og aromastof, til at stimulere ædelysten hos grisene.

Vellykkede tests

TandeMate er testet som alternativ til zink i flere danske besætninger, uden at det gav fravænningsdiarré og kostede på tilvæksten. I andre tilfælde var det nødvendigt at regulere på blandt andet foder, klima og management for at få det til at lykkes.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I Frankrig er TandeMate testet som alternativ til antibiotika i foderet, uden at grisene fik diarré. Tilmed var de pågældende grise pænere og mere ensartede.

Men også i forbindelse med de franske tests var der tilfælde, hvor man måtte ændre på parametre som foder, klima og management for at få succes med det.

TandeMate fås i spande med fire kg eller i sække med 15 kg. Tilskudsfoderet tildeles enten som topdressing på tørfoder eller blandes i foderet.

Fermenteret pileekstrakt

Den totale dosis er 24 gram pr. gris, givet over 14 dage. I farestalden skal der tildeles et halvt målebæger én gang dagligt pr. 15 grise i den sidste uge op til fravænning.

Efter, at grisene er flyttet i klimastald, skal der tildeles et helt målebæger én gang dagligt pr. 30 grise i den første uge efter fravænning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvis der ikke er mulighed for at bruge TandeMate i farestalden, kan der alternativt tildeles et helt målebæger pr. 30 grise én gang dagligt i de første 14 dage efter fravænning.

En vigtig ingrediens i TandeMate er fermenteret pileekstrakt, der har et højt indhold af bioaktive stoffer. De virker antiinflammatorisk og påvirker tarmfloraen positivt.

Det fermenterede pileekstrakt indeholder også mælkesyre, som sænker pH og hæmmer E. coli bakterier. Sænkningen af pH bidrager også til at aktivere enzymet pepsin, som forbedrer proteinfordøjelsen.

Gærekstrakt med gavnlig effekt

En anden ingrediens i TandeMate er gærekstraktet actigen. Det forhindrer blandt andet væksten af uønskede bakterier og stimulerer væksten af gavnlige bakterier, så tarmfloraen stabiliseres.

Gærekstraktet har også en gavnlig effekt på grisens immunforsvar.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kokosolien i det nye tilskudsfoder bidrager med en god smag, så grisenes foderoptagelse og tilvækst øges. Endvidere har kokosolie et højt indhold af laurinsyre, som har en antibakteriel virkning.

Fibrene i TandeMate forbedrer grisenes mave-tarmsundhed.

Når fibrene nedbrydes af bakterier, produceres der organiske syrer. Herved stimuleres tarmvæsken, så tarmens overfladeareal og absorptionsevne øges.

Sænker pH i tarmen

De organiske syrer sænker desuden pH i tarmen, så væksten af uønskede bakterier som E. coli og clostridier hæmmes. Samtidig fremmes væksten af flere gavnlige bakterier.

I øvrigt binder de vandopløselige fibre væske i grisens mave og tarm. Resultatet heraf er, at foderet passerer langsommere igennem grisen, så det befinder sig i tyndtarmen i længere tid.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Herved får fordøjelsesenzymerne længere tid til at virke, så grisen kan optage flere næringsstoffer.