Svinenoteringen til uge 1 forbliver på 8,40 kroner per kg.
Tilmeldingen til indeværende uge blev som forventet i prognosen, og med en slagtning, der er forløbet nogenlunde efter planen, betyder det, at der som forventet er behov for at udsætte ca. 365.000 grise til uge 1, skriver Danish Crown.
Tilmeldingen til uge 1 er forventeligt af samme størrelse, og det matcher en slagtekapacitet, som er nedsat grundet afsætningsmønstret omkring Hellig Tre Konger, så der bliver behov for at udsætte ca. 360.000 grise til uge 2. Derfor skrues der yderligere op for slagtekapaciteten i uge 2 inkl. lørdagsarbejde, skriver Danish Crown.

