For mange mennesker er planter grønne ting, der godt nok er levende, men slet ikke kan sammenlignes med os, for planter har ingen hjerne. Når vi analyserer andre organismer, er det altid med os selv som referencepunkt, og det kan give en række forståelsesproblemer, når der er tale om planter. De fleste vil mene, at planter hverken kan se, lugte, smage, føle eller huske. Det er dog ikke sandt.
I dag ved vi, at planter kan føle ting i deres omgivelser. Således kan slyngtråde hos for eksempel ærter føle og reagere, når de berører ting. Planter kan også se lys, både intensitet og farvesammensætning. De kan også bevæge sig, ved at styre toppen og grenenes vækst, så planten vokser derhen, hvor der er bedst at være. Til manges overraskelse kan planterne faktisk også smage og huske. Evnen til at smage, i både jorden og i luften, kommer til udtryk ved, at planterne for eksempel måler, hvor CO2-holdigluften er, og når rødderne vokser hen til vand og næringssalte, fordi de kan "smage", hvor det er. Hukommelsen spiller ind, når solsikker efter at have fulgt solen rundt på himlen fra øst til vest, næste dags morgen har drejet sig tilbage mod øst, fordi de ved, at det er her solen står op.








