Det er gået stærkt, siden Dalmose Vognmandsforretning på Sjælland for fire år siden fik renselæsning samt transporten af sukkerroer fra Vest- og Sydsjælland til Nordic Sugar-fabrikken i Nykøbing Falster.
- Vi havde én rense-læssemaskine inden, men kom op på sammenlagt tre maskiner, efter vi fik kørslen, og året efter fik vi den første selvkørende roeoptager, da flere efterspurgte optagning, fortæller Henrik Jørgensen, indehaver af Dalmose Vognmandsforretning, som i dag tager knap 3.000 hektar roer op med tre Ropa Tiger selvkørende roeoptagere samt renser og læsser roerne fra kule og står for transporten med op til 45 lastbiler.