Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Landmænd i Tønder-området samler sig om biogasanlæg
Skal landmændene i den sydvestlige del af Sønderjylland samles i en leverandørforening nu, hvor der kommer gang i byggeriet af et biogasanlæg ved Solvig i Tønder kommune?
Det afgøres på et møde for alle landmænd i området, og det sker i Løgumkloster straks i det nye år.
Det skriver LandboSyd i en pressemeddelelse.
En af initiativtagerne til mødet er Bo Bejer, Løgumkloster, som er med i bestyrelsen i LandboSyd. Han mener, det vil være fint, hvis landmænd står sammen og sikrer de bedst mulige vilkår som leverandører til biogasanlægget.
Mødet er for alle landmænd på tværs af landboforeningerne, og alle med interesse for biogas er velkommen. Nu håber Bo Bejer, at corona ikke sætter en stopper for, at folk kan mødes.
- Vi er godt tilfredse med, at det nu tegner til at vi får et biogasanlæg på Tønderegnen. Det er til gavn for landbruget, og med en leverandørforening i området byder vi velkommen og inviterer til dialog og samarbejde. Vi vil samle leverandørerne, så grundlaget for etablering af Biogas Tønder er til stede, siger Bo Bejer.
- Vi har samtidig brug for at stå sammen om at sikre, at de vilkår, der gælder for leverandører til det nye biogasanlæg, bliver bedst mulige. Der er rift om gyllen i Sønderjylland og dermed al mulig grund til mødes og få drøftet mulighederne.
- Mødet skal bl.a. give de, som står på venteliste ved Bevtoft, afklaring om de kan komme med ved Tønder. Lokale landmænd samt Landbrugets Biomasseleverandører LBBL har samlet stor viden på området, så behøver man ikke at opfinde det hele fra bunden af, siger Bo Bejer.
Bo Bejer havde forleden ti landmænd samlet til et køkkenbordsmøde, og debatten på mødet munder nu ud i, at biogasmødet for alle landmænd bliver planlagt til først i det nye år.