Forhandlingerne omkring en ny pesticidstrategi er i fuld gang på Christiansborg, men hvor kutymen efterhånden er, at forbud er vejen frem, så arbejder Dansk Folkeparti ifølge paritets miljøordfører René Christensen (DF) for, at det denne gang skal være guleroden frem for pisken, der skal i brug for at gavne miljøet og landbrugets konkurrenceevne bedst muligt.
Målsætningerne fra seneste pesticidstrategi er nået, og skal belastningen og brugen af pesticider endnu længere ned, så mener René Christensen, at det skal ske via tekniske virkemidler, som landmanden skal have et økonomisk incitament til at gøre brug af i stadig større grad.