Lyt til artiklen:

Kartofler i bæredygtighedens tegn

00:00
Hastighed: ???x
01:36

Der var lagt op til stærke faglige indlæg og faglig sparring på BJ-Agros årlige kartoffeldag. Dagen begyndte med morgenbrød og kaffe til de mange deltagere, inden direktør i BJ-Agro, Benny Jensen, bød velkommen.

Kartoffeldagen blev i år holdt 14. december i stedet for januar som normalt, og trods covid-19 og et par enkelte afbud var der et stort fremmøde. Det gennemgående tema i programmet var bæredygtighed.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Ordet dækker over flere forskellige ting. Blandt andet at sikre en god produktion med mindre kemi, sagde Benny Jensen.

Dagen bød på 12 indlæg med en række fagfolk, der tog emner som skimmel, bejdsning, gødskning, vækststandsning, sædskifte og jordprøver op.

Første oplægsholder var Jens Grønbech Hansen fra Aarhus Universitet, der talte om nye typer kartoffelskimmel og registrering heraf. Har tog han udgangspunkt i GUDP-projektet BlightManager, der har til formål at blive klogere på udbredelse af kartoffelskimmel for bedre at kunne behandle.

Det indbefatter et nyt varslingssystem baseret på data fra lokale klimastationer og satellitter, som kan give kartoffelavlerne præcis viden om den aktuelle risiko for svampeangreb.

Jens Grønbech Hansen nævnte, at det bliver mere og mere aktuelt med varsling, da der i de senere år er kommet nye typer skimmel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udfordringerne omhandler oosporer, mildre vintre, smitte fra spildplanter og krav til sænke fungicidforbrug.

- Det skal vi kæmpe med samtidig med, at skimmel er blevet sværere at bekæmpe, sagde han.