DTL Dyr protesterer mod, at betalingsbekendtgørelsen ikke indfører omkostningsægte gebyrer. Mod forventning og løfte fastholdes det faste telefongebyr på 4.761 kroner for få minutters telefonisk samtale med en fødevarekontrollant.
Konsulent Søren Büchmann Petersen, DTL Dyr, minder Fødevarestyrelsen om, hvad fødevareminister Rasmus Prehn (S) før sommerferien tilkendegav over for erhvervsordfører Torsten Schack Pedersen (V).