Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Ny agrovirksomhed vil sætte fokus på dødelighed blandt pattegrise
Den nystartede agrovirksomhed Best Farm A/S har som mission at nedbringe dødeligheden blandt pattegrise. Det skal ske med innovative løsninger, der optimerer forholdene i farestien.
Det skriver Best Farms.
Best Farm er grundlagt af Lars Brunse og er en del af IBF-koncernen, som i forvejen omfatter virksomhederne Polysan og SundsAlfa, der begge opererer inden for landbrugsområdet. IBF styrker dermed koncernens agrodel.
Direktør og partner i Best Farm A/S er Lars Brunse, som har over 30 års erfaring i branchen. Han har været med til at udvikle en række patenter og produkter, som med succes anvendes i international griseproduktion i dag. Som direktør vil Lars Brunse varetage den daglige drift og være en drivende kraft i udviklingen af virksomheden i kraft af sin store ekspertviden.
Best Farm tilbyder en 360 graders løsning med fokus på forbedring af miljøet i farestien, der kan sikre lavere dødelighed og bedre produktivitet. Desuden vil Best Farm fremtidssikre farestien med løsgående søer, naturligvis uden at man går på kompromis med dyrevelfærden.
Det sker med udgangspunkt i Lars Brunses store ekspertise samt erfaringerne fra virksomhederne Polysan og SundsAlfa, der begge indgår i IBF-koncernen.
- Med vores samlede erfaringer inden for griseproduktion har vi de bedste muligheder for en videreoptimering af farestien til gavn for både dyrevelfærd og økonomi, siger Lars Brunse, direktør i Best Farm A/S. Han fortsætter:
- Vi er allerede langt i udviklingen af nye løsninger, som bygger på solid erfaring og tests i praksis, til et marked med gode muligheder, fordi vi har 100 pct. fokus på farestien.