Lyt til artiklen:

Tysk medie: Agritechnica tæt på aflysning

00:00
Hastighed: ???x
01:10

Abonnementsartikel

Arrangørens officielle melding til Maskinbladet er dog på nuværende tidspunkt, at det fortsat er planen at gennemføre Agritechnica.

Rygterne tager til om aflysning af Agritechnica, der er planlagt til dagene 27. februar til 5. marts næste år. Og flere tyske kilder, som Maskinbladet har været i kontakt med, oplyser, at aflysningen bliver officiel en af de nærmeste dage. Måske allerede i denne uge.

Blandt andet har Maskinbladet været i kontakt med tyske udstillere, som oplyser, at de har haft en dialog med Agritechnicas arrangør om en udsættelse af messen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Rygterne tog for alvor fart i dag, fordi det anerkendte tyske medie, Agrarheute, bragte en artikel om, at aflysningen er nært forestående. Ifølge det tyske medie er udviklingen i corona-smitten nu i så kraftig udvikling i Niedersachsen, at restriktioner vil gøre det urealistisk at gennemføre Agritechnica i en traditionel udgave.

Arrangøren, tyske DLG, fastholder dog over for Maskinbladet på nuværende tidspunkt, at det stadig er planen at gennemføre messen, men samtidig slås det fast, at myndighedernes retningslinjer i delstaten Niedersachsen, hvor messen holdes, vil blive fulgt.