Lyt til artiklen:

DLF-formand bliver nyt medlem af L&F's formandskab

00:00
Hastighed: ???x
01:24

Bestyrelsesformand i DLF Christian Høegh-Andersen bliver nyt medlem af Landbrug & Fødevarers øverste politiske ledelse, fællesformandskabet.

Det blev formelt afgjort, da Virksomhedsbestyrelsen holdt konstituerende møde i sidste uge.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Det skriver Landbrug og Fødevarer i en pressemeddelelse.

Han afløser Jørgen Mikkelsen fra Danish Agro, der har valgt at stoppe efter otte år i formandskabet.

Christian Høegh-Andersen er 52 år, og har siden 2013 været bestyrelsesformand i frøvirksomheden DLF. Før det var han i to år næstformand, og blev første gang valgt til bestyrelsen i 2003.

DLF er blandt verdens største frøvirksomheder, og har godt 2.000 medarbejdere i over 20 lande på fem kontinenter. Sidste regnskabsår var omsætningen 7,5 mia. kr. Det er en tredobling siden Christian Høegh-Andersen overtog formandsposten.

Christian Høegh-Andersen er uddannet agronom og driver en planteavlsproduktion på Falster. Han er gift med Kirsten, der er dyrlæge og ejer af Maribo Dyrehospital, og sammen har de tre børn.

Artiklen fortsætter efter annoncen

L&F's formandskab består nu af formand Søren Søndergaard, Asger Krogsgaard, der er formand for Virksomhedsbestyrelsen, Thor Gunnar Kofoed, Lone Andersen, Steen Nørgaard Madsen og Christian Høegh-Andersen.