Da danske landmænd i april sendte ansøgningen om arealstøtte i Tast-selv-service, var det for at få del i de cirka 400 milliarder kroner, som EU hvert år udbetaler i landbrugsstøtte. For mange landmænd er det en ambivalent følelse at søge om støtte. For på den ene side var mange hellere støtten foruden, men på den anden side må de modvilligt erkende, at de er dybt afhængige af den. Både fordi den årlige udbetaling af støtten meget vel kan være afgørende for om økonomien for markbruget ender i røde eller sorte tal, og fordi en afvikling af støtten vil føre til et voldsomt fald i jordpriserne.
En mulighed for at få skåret en luns af landbrugsstøtten kunne være at finansiere udtagningen af sårbare jorder via landbrugsstøtten, som Natur- og Landbrugskommissionen har foreslået den nyligt fremlagte rapport "Natur- og landbrug - en ny start". Det er muligt, fordi EU har åbnet for, at de enkelte medlemslande kan overføre op til 15 procent af EU-støtten fra søjle 1 (den direkte støtte) til søjle 2 (landdistriktsmidlerne). Pengene i søjle 2 kan ifølge EU-forordningerne bruges til blandt andet udtagning af landbrugsarealer, naturforvaltning og naturpleje samt fremme af natur og biodiversitet på dyrkningsfladerne. Så på den måde giver det umiddelbart god mening, når Natur- og Landbrugskommissionens formand, Jørn Jespersen, foreslår, at udtagningen af sårbare jorder kan finansieres ved at flytte fem til seks procent af den direkte landbrugsstøtte til landdistriktsmidlerne.
Få adgang til hele artiklen
Prøv første måned for kun 1 kr. og få ubegrænset adgang til alt indhold på Maskinbladet.dk*
Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode.
Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke tidligere har abonneret på Maskinbladet.dk.
