Lyt til artiklen:

Landbrugsstyrelsens liste over tilskud i 2022 er klar

00:00
Hastighed: ???x
01:43

Landbrugsstyrelsen skriver fredag, at man har offentliggjort en liste med de tilskud, der er mulige at søge i 2022.

Der er to nye ordninger i 2022: "Ekstensivering af lavbundsjorde", som er en forløber for de såkaldte bio-ordninger i CAP, åbner i starten af 2022, mens "Projektmodning til etablering af anlæg til grøn bioraffinering" åbner til oktober 2022.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derudover får landmænd igen mulighed for at søge tilskud til bl.a. minivådområder, skovrejsning og pleje at græs og naturarealer. Kommuner og Naturstyrelsen kan som de forrige år også søge tilskud til vådområdeprojekter og lavbundsprojekter.

rich-media-2
Sådan ser listen for ansøgninger ud. Styrelsen tager forbehold for ændringer. Foto: Landbrugsstyrelsen

To puljer er blevet fordoblet

Almindelig miljøteknologi blev udskudt og åbner derfor til maj med en pulje på knap 250 millioner kroner under navnet Miljø- og klimateknologi.

Økologisk investeringsstøtte åbner for sidste gang i efteråret. Samtidig er puljen blevet fordoblet og er nu på 140 millioner kroner

Foreløbig oversigt

Den fulde liste kan ses på styrelsens hjemmeside. Her får man et fyldestgørende overblik over, hvornår ansøgningsrunderne for de forskellige tilskudsordninger åbner i løbet af året.

Landbrugsstyrelsen skriver dog, at der kan komme ændringer og opfordrer derfor til, at man holder sig opdateret løbende.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der kan komme ændringer, så vi opfordrer dig til at holde dig orienteret på vores hjemmeside og abonnere på vores nyheder. På den måde får du direkte besked, når der er nyt om en ordning.