Lyt til artiklen:

Snevejr udsætter 10.000 slagtninger

00:00
Hastighed: ???x
01:14

Snevejret, der har ramt Danmark de seneste par dage, får nu konsekvenser for slagtesituationen på Danish Crowns slagterier.

Det skriver koncernen i sit nyhedsbrev.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Tilmeldingen til Danish Crowns slagterier blev som forventet i prognosen, og antallet af udsatte grise til uge 49 er desværre større end forventet grundet vejrmæssige udfordringer i går og i dag, som koster os godt 10.000 slagtninger. Den gennemsnitlige slagtevægt er heldigvis fortsat faldende i ugens første dage.

- Vi beklager de gener, som den udfordrede indtransport medfører og håber på jeres forståelse. Alle chauffører samt centralplanlægningen gør en ekstraordinær indsats i armlægningen med vejret, skriver Danish Crown i sit nyhedsbrev.

Danish Crown opfordrer til, at man som leverandør sørger for at være i løbende dialog med sin chauffør, samt at man sørger for at rydde sne og salte/gruse tilkørselsområdet.

Tilmeldingen til næste uge er af samme størrelse, og med en god kapacitet samt overarbejde i både Sæby og Horsens, forventes det, at antallet af udsatte grise reduceres til ca. 175.000 til uge 50.