Lyt til artiklen:

To vacciner i ét stik sparer tid i stalden

00:00
Hastighed: ???x
01:48

Høj overlevelse og lavt antibiotikaforbrug kræver høj flokimmunitet og god beskyttelse af grisene, og derfor vaccinerer de fleste landmænd mod en række sygdomme. Men vaccination koster penge og arbejdstid, så det er vigtigt at få mest muligt ud af investeringen.

Og nu kan landmænd vaccinere mod PCV2 og almindelig lungesyge (mykoplasma) med et enkelt stik, når de bruger Circovac og Mhyogen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det skriver Ceva i en pressemeddelelse.

Det sparer arbejdstid, mindsker risikoen for infektion i injektionsstedet og spredning af sygdom. Desuden har det også en positiv effekt for grisen, der kun skal "under nålen" én gang.

- Kombinationen af de to vacciner beskytter grisene i minimum 23 uger efter vaccination. Det er samtidig en fleksibel løsning, da man kan bruge vaccinerne samlet eller hver for sig - og med Circovac er man også dækket mod den dominerende genotype PCV2d, fortæller Charlotte Sonne Kristensen, produktchef hos Ceva.

Vaccination skal kunne betale sig

Ceva Animal Health står klar med diagnostik og support ved opstart af vaccination med Circovac og Mhyogen i samarbejde med besætningsdyrlægen. Så man får mest muligt ud af sin investering.

- Med Ceva Lung Program (CLP) og andre undersøgelser får man et helt konkret indblik i besætningens sundhed, og om vaccinationsprogrammet evt. kan optimeres for at øge produktiviteten, forklarer Michael Albin Larsen, teknisk chef hos Ceva og uddyber:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- For at lave en CLP sender vi lunger fra slagtegrise til undersøgelse på Laboratoriet for Svinesygdomme i Kjellerup, så svineproducenten og besætningsdyrlægen er garanteret uvildig, dansk diagnostik.