Lyt til artiklen:

ASF fundet 236 kilometer fra den dansk-tyske grænse

00:00
Hastighed: ???x
01:32

Der er fundet afrikansk svinepest (ASF) i et vildsvin i Landkreis Ludwigslust-Parchim, 236 km fra den dansk-tyske landegrænse og 140 km fra Gedser på Falster.

Der har ikke tidligere været påvist ASF i vildsvin i området. Fødevarestyrelsen vurderer fortsat, at den samlede risiko for smitte med ASF til danske grisebesætninger på baggrund af dette fund i vildsvin i Tyskland er meget lav, skriver Fødevarestyrelsen i en trusselsvurdering.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For at opretholde det meget lave risikoniveau for overførsel af smitte til danske grisebesætninger gør Fødevarestyrelsen opmærksom på følgende regler:

- Transportmidler, der har transporteret grise i udlandet, skal rengøres og desinficeres efter aflæsning af grise.

- Grise må ikke fodres med madaffald. Desuden anbefaler Fødevarestyrelsen, at man venter 48 timer, før man kommer i danske besætninger, efter at man har været i kontakt med landbrugsdyr i udlandet, for at udelukke, at man medbringer dyresygdomme til Danmark.

- Fødevarestyrelsen anbefaler også, at man er særligt opmærksom på ikke at hjembringe smitte via udstyr inkl. tøj, skydestok, våben, støvler, jagthund, kød og jagttrofæer til Danmark, hvis man har været på jagt i udlandet.

Fødevarestyrelsen følger situationen i Tyskland og vurderer løbende, om der er behov for opdatering af trusselsvurderingen.