Lyt til artiklen:

Debat: Eksport af C02-udslip

00:00
Hastighed: ???x
01:49

EU's landbrugspakke med sin Farm to Fork (jord til bord) strategi er nu vedtaget i Europa-Parlamentet - herefter skal de nationale strategiske planer udarbejdes - inden udgangen af 2021. Så der skal fart på.

Ambitionerne er høje. Ifølge EU skal mindst 25 procent af den direkte landbrugsstøtte fra og med 2023 gå til miljø- og klimaforanstaltninger,

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og her er der grund til at råbe vagt i gevær. Et dybdegående studie fra Kiels Universitet med professor Christian Henning i spidsen påpeger dels, at denne landbrugsreform kan gå ud over den europæiske fødevareforsyning, dels at den kan blive problematisk overfor både klimaet og den europæiske økonomi.

"Den forventede besparelse på drivhusgasser via en reduktion i EU's landbrugsproduktion vil blive fuldstændig ophævet af en stigning i emissioner fra landbrug uden for EU og ændringer i arealanvendelsen i EU," konstaterer Christian Henning i Agriwatch.

På samme tid understreges det, at jord til bord-strategien vil føre til et samlet tab for samfundet i EU på 42 mia. euro (312 mia. kr.) og vil i sin helhed resultere i et tab på forbrugervelfærd i EU på 70 mia. Euro eller 145 Euro pr. indbygger, konkluderer rapporten fra Kiels Universitet.

Disse forhold er væsentlige for de danske politikere at holde sig for øje, når den danske følgelovgivning skal implementeres.

Dansk produktion er klimavenlig og gavner Danmarks økonomi. Bevar produktionen for økonomiens og klimaets skyld - lad os ikke eksportere CO2 udslip til steder, hvor der produceres langt mindre klimaeffektivt.