Foderbesparelser gavner bundlinjen og klimaet

Når et slagtesvin sendes til slagtning, står foderet for 70 procent af grisens samlede klimaaftryk. Samtidig er det også den mest omkostningstunge post i landmandens regnskab. Derfor giver selv små forbedringer væsentlige besparelser på både den økonomiske og klimamæssige bundlinje, fortæller svinekonsulent i Velas.

Der er mange penge i at producere grise med et lavt foderforbrug. Og et lavere foderforbrug medfører også et markant lavere CO2-aftryk for den enkelte gris, skriver Velas i en pressemeddelelse.

- Der er ingen tvivl om, at et lavere foderforbrug er det punkt i svinestalden, hvor landmanden kan spare allermest i den daglige drift. Samtidig er det også et område, der kan give betydelige besparelser i produktionens klimaaftryk, fortæller Jonas Bøge Breinholt, der er svinekonsulent og foderspecialist i Velas.

Jonas Bøge Breinholt er også medskribent på et større klimakatalog, Velas har udarbejdet. I kataloget beskrives 20 konkrete løsninger, landmændene kan sætte i søen for at forbedre både bedriftens klimaaftryk og bundlinje. Her er netop forbedret øget fodereffektivitet et fremhævet emne.

- Det er et forholdsvist stort arbejde at sænke foderforbruget, men det er et område, der altid giver gevinst. Det er sjældent, at man kan putte så mange mandetimer i det, at det ikke giver en reel besparelse på foderet i sidste ende. Samtidig er foderet den største post i klimaregnskabet for svineproduktion.

70 procent af klimaaftrykket

En so æder 1.500 foderenheder årligt, mens et slagtesvin fortærer omkring 240 foderenheder for at vokse fra 30-115 kg. Når et slagtesvin sendes til slagtning, står foderet for 70 pct. af grisens samlede klimaaftryk.

- Kan vi sænke antallet af foderenheder samtidig med, at dyrenes produktivitet opretholdes, så har vi skabt en nettobesparelse, fordi det pågældende foder ikke behøves. Det vægter meget positivt på både den økonomiske og ikke mindst klimamæssige bundlinje, siger Jonas Bøge Breinholt, der bestemt anser det som muligt at sænke foderforbruget uden at gå på kompromis med resultaterne.

- Det har vi formået at gøre de sidste 10 år, og det vil vi også kunne blive ved med. Det er både ved hjælp af avl men ikke mindst også den rette pasning.

Landmand tjener 300.000 kr. og sparer 200 tons CO2e om året

Jonas Bøge Breinholt fremhæver et eksempel med en svineproducent i Østjylland, som gik benhårdt efter at formale kornet korrekt til både smågrisene og slagtesvinene.

Sammenholdt med en øget kontrol med korrekt iblanding af råvarer og sine foderblandinger og opsætning af flere foderautomater i smågrisestierne, sænkede landmanden foderforbruget til både smågrise og slagtesvin med henholdsvis 0,15 og 0,1 FEsv/kg tilvækst.

- Det giver i runde tal en økonomisk forbedring på 300.000 kr. Derudover så har det givet en betydelig klimamæssig gevinst, da det har betydet 10 kg mindre CO2e per produceret slagtesvin. Han leverer 20.000 om året, så det har givet en besparelse på 200 tons CO2e årligt. Det er enormt flot og vidner om, at vi godt kan komme i mål, hvis vi gør en indsats for det.

Tjek løbende møllen

Netop formalingen er en af de områder, Jonas Bøge Breinholt fremhæver som vigtige for at øge fodereffektiviteten. Des finere foderet formales, des bedre optages det i grisen. Udfordringen for mange svineproducenter er dog, at møllerne får lov at stå lidt for længe, førend der bliver skiftet sold, eller skivemøllen indstilles.

- Anlæggene behandler jo meget store mængder foder hele tiden, og det kan relativt nemt slide et hul i solden, hvilket betyder, at større enheder finder vej ud i foderblandingen. Derudover kan også en ændret vandprocent betyde meget for formalingsgraden. Derfor anbefaler vi, at man en gang hver 14. dag tjekker op på anlægget og laver en sigteprofil, siger Jonas Bøge Breinholt.

God management giver bedre resultater

Han fremhæver også opstaldning som et væsentligt område for grisenes evne til at påvirke fodereffektiviteten positivt. Dvs. om der er plads nok, om der er rigtig tilgængelighed til foderet, og om grisene æder nok. Derudover kræver det også, at temperaturerne er rigtige, og at dyrene ikke udsættes for træk.

- Management er også udslagsgivende for, om grisene vokser, som de skal. Det er vigtigt, at man finder de syge dyr hurtigt og behandler dem, som de skal, siger Jonas bøge Breinholt og fortæller, at man også kan være opmærksom på alternative fodersammensætninger, dvs. proteinkilder med et lavere klimaaftryk. Det kan være hestebønner og ærter og proteinkilder fra egne marker.

- De alternative fodersammensætninger har dog ikke samme proteinsammensætning, og derfor vil vi anbefale, at man får fat på sin foderkonsulent, førend man skifter sojaen ud med bønner eller ærter, slutter han.