Lyt til artiklen:

Maskinhandlere jagter fremtidens medarbejdere

00:00
Hastighed: ???x
01:31

Danske maskinhandlere, som tilsammen beskæftiger 2.781 medarbejdere, er på konstant udkig efter kvalificeret arbejdskraft, sårlig er der fokus på rekrutteringen af lærlinge og elever.

- En af vores udfordringer i branchen er altid mangel på kvalificeret arbejdskraft, og derfor kastes der mange ressourcer efter en målrettet rekrutteringsindsats for at få flere lærlinge og elever til at søge ind i vores branche, sagde Dansk Maskinhandlerforenings formand, Jens.Aage Jensen i sin beretning på foreningens generalforsamling i Herning 26. november.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han peger på konkurrencen Danmarks Bedste Lærling som et af de vigtige elementer i denne indsats.

- Et arrangement som dette er helt afgørende i forhold til den fremtidige rekruttering til branchen, sagde Jens-Aage Jensen og tilføjede, at deltagerne bør hyldes som hverdagens helte.

Han ser dem også som inspiration for næste generation af unge, som skal ind i branchen i fremtiden.

Han sagde, at færdiguddannede landbrugsmaskinmekanikere er meget eftertragtede medarbejdere, som mange andre brancher står på spring for at rekruttere.

Og så benyttede han anledningen til at kalde årets vinder af konkurrencen, Johannes Dam fra Yding Smede og Maskiner på scenen til hyldest og overrækkelse af blomster.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Johannes Dam fik følgende ord med på vejen af Jens-Aage Jensen:

- Han er struktureret og stabil, organiseret og velovervejet, god fremlæggelse og god anvendelse af værktøj.