Når danske svineproducenter ser på sig selv med egne øjne, er de verdensmestre i svineproduktion. Det er dog diskutabelt, om danskernes måde at have svin på, nu også er den mest rigtige, for i udlandet kan tingene se helt anderledes ud, uden nødvendigvis at være ringere. For ikke at tale om omverdens syn på svineproduktion. Jeg er ikke overbevist om, at ret mange forbrugere ser på den danske svineproduktion som verdens bedste i ret meget, og da slet ikke i dyrevelfærd.
For nylig hørte jeg Nicolai Nørgaard snakke om sine ønsker for dansk svineproduktion, og hvordan fremtiden skulle være, og om hvordan imaget kunne blive. Her fortalte han, at det optimale for dansk svineproduktion ville være at have en status som Messi, og at producenterne kunne blive set på med respekt under familiemiddage og andre sammenkomster, når snakken gik på, at de var svineproducenter. Sådan er virkeligheden desværre langt fra i dag.
I England bliver der gjort helt andre tiltag for at skabe "det gode image" blandt de almindelige borgere. Derovre uddeles der hvert år priser for Bedste Smag, Bedste Take Away, Bedste Pølser, Årets Svineavler og så videre. Senest har McDonalds i Storbritannien meldt ud, at kæden kun vil aftage kød til sine restauranter, hvis det kommer fra såkaldte Freedom Food producenter. Det er producenter, der skal leve op til særligt høje krav til velfærd, og som skal godkendes af den lokale dyreværnsorganisation. Når en kæde så stor som McDonalds sætter så store krav, tvinger det producenterne til at kunne levere den ønskede vare. Dog er det næppe tvang, der driver Kenniford Farm, en ganske speciel svineproduktion i det sydlige England, som netop er Freedom Food godkendt. Du kan læse mere om farmen på siderne 26-31 i denne udgave af Hyologisk.
Apropos verdensmestre, så kan det være, at vi kan blive verdensmestre i flest grise pr. årsso, for det var nemlig ikke kun et forbedret image, som Nicolaj Nørgaard ønskede sig. Han kom med forskellige scenarier for hvordan man kunne håbe og ønske sig, at produktionen ser ud i 2020, og blandt de forskellige indfald var der et eksempel, der gik på, at søerne får 40 grise om året, kan fravænne 17 grise pr. kuld og endda passe helt op imod 22 grise ad gange. Måske en af løsningerne hen imod nogle af de mål kunne være mælkekoppen, som der kan læses om på siderne 8-12.
Husk at du som abonnent altid kan læse artiklerne på Hyologisk.dk. Her har du desuden mulighed for at kommentere den enkelte artikel. For at læse artiklerne kræves et log-in. Brugernavnet er dit abonnementsnummer, og adgangskoden er dit postnummer.
