Lektor ved universitetet for miljø og biovidenskab i Norge, Nils Petter Kjos, mener at jordskokker givet i foderet til ornegrise en uge før slagtning, modvirker ornesmag. Dette blev målt som reduktion af niveauet af skatol i stortarmen. Jo mere jordskok i foderet, jo mindre skatol, og et niveau på 8,1 procent jordskok i foderet gav en reduktion til lige under grænseniveauet af skatol i kødet. Det skriver det norske magasin svin.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Resultaterne viser, at vi kan løse udfordringen med ornesmag forårsaget af skatol ved at tilsætte jordskok i foderet, siger Nils Petter Kjos.

- Vi løser dog imidlertid ikke problemet med androstenon, som også bidrager til udvikling af ornesmag, forklarer han.

Der blev ved tildelingen påvist en positiv effekt af mikrofloraen i stortarmen med et øget niveau af gunstige mælkesyrebakterier. Den positive effekt på mikrofloraen i tarmen, stemmer overhørigt med andre studier, og der er planlagt videre studier på dette område.

Fakta om jordskokken

Jordskokken er en knolddannende grønsagsvækst, der har et højt indhold af multifunktionelle probiotiske inulinforbindelser. Den stimulerer de gode tarmbakterier, øger tilførslen af vigtige vitaminer og mineraler, og har blandt andet gode effekter for diabetikere.