Fødevare- og landbrugsminister Rasmus Prehn ser et kæmpe stort Ø-mærke, når han ser ind i fremtiden for dansk landbrug.
- Økologi rykker helt vildt. Fra 2007 og frem til 2020 er det økologiske areal fordoblet. Men vi sætter endnu højere mål. Arealet skal fordobles yderligere, forbruget skal fordobles, og eksporten skal fordobles frem til år 2030, sagde Fødevare- og landbrugsminister Rasmus Prehn, da han i dag talte til 700 økologer til Økologi Kongres i Vingsted Centret.