Lyt til artiklen:

Farmas holder åbent hus i alle afdelinger, starter med Herning

00:00
Hastighed: ???x
02:53

For første gang i mange år, slår Farmas dørene op til et traditionelt åbent hus, startende med Herning-afdelingen torsdag den 25. november 2021.

Farmas, der består af fire afdelinger i henholdsvis Farsø, Viborg, Herning og Brønderslev, har hidtil afholdt et årligt julemarked for alle fire afdelinger i Farsø. Den tradition skal nu laves om fortæller Ole Rosengreen der er underdirektør i Farmas:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har altid haft stor succes med vores årlige julemarked. Men vi dækker et så stort område nu, at vi syntes at tiden er inde til at komme ud i alle afdelinger og tættere på vores kunder med vores åbent hus-arrangementer.

- Torsdag den 25. november 2021 klokken 10.00 til 20.00 holder vi åbent hus i Herning, også vil vi holde åbent hus i de øvrige afdelinger i løbet af vinteren, fortæller Ole Rosengreen.

Ny New Holland

På åbent hus dagen er der mulighed for at møde leverandører fra New Holland, Kuhn, Kverneland, Kongskilde, Hardi, MO Implements, Dalbo og Ålø, og selvfølgelig nogle af de nyeste landbrugsmaskiner fra samme leverandører.

rich-media-2
Der er mulighed for at møde leverandører og se maskiner fra New Holland, Kuhn, Kverneland, Kongskilde, Hardi, MO Implements, Dalbo og Ålø. Foto: Farmas.

Farmas er New Holland forhandler, og kan præsentere nyeste skud på stammen derfra, i form af en New Holland T7.315 HD.

- Selvom modellen hedder præcis det samme som tidligere, så er oplevelsen fra førersædet helt ny. New Holland T7.315 HD er udstyret med en helt ny kabine, der er 7,5 procent større en den gamle. Det har blandt andet givet plads til 33 procent bredere indstigning, 30 liter opbevaringsplads bag førersædet og et køleskab på 12 liter, fortæller Thomas Mikkelsen, salgschef for Farmas.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udover mere volumen i kabinen, har det nye armlæn kendt fra T8-serien fundet sin plads, sammen med det nye Intelliview 12 display. Klimaanlægget er nyudviklet og skulle have 35 procent større kapacitet end tidligere, og lydniveauet er opgivet til 66 dB(A).

- Udover at vise en masse nye landbrugsmaskiner frem, viser vi også noget af vores specialværktøj frem. Vi har opstillet vores bremsestand, og vil have fokus på vigtigheden af at have funktionelle bremser på sine køretøjer.

- Derudover har vi opstillet vores sprøjtetest-udstyr. Hos Farmas har vi to trailere med sprøjtetest-udstyr, og har netop opgraderet med et tredje testsæt specifikt for Danfoil sprøjter, fortæller Ole Rosengreen.

I forbindelse med at butikken skifter leverandør fra MI til Kramp, vil der være en masse knivskarpe tilbud på alle de "gamle" MI-varer.

rich-media-4
I butikken er der udsalg på MI-varer. Foto: Farmas.

Åbent hus finder sted hos Farmas i Herning, på adressen Kæret 5, klokken 10.00 - 20.00. Regeringens Corona-anvisniger vil blive fulgt, og der kkontrolleres Coronapas på dagen.