Lyt til artiklen:

Antibiotikaforbruget til dyr er faldet 22 procent over ti år

00:00
Hastighed: ???x
01:27

Det samlede forbrug af antibiotika til dyr var i 2020 på 99,5 tons. Forbruget er faldet med 28 ton - 22 procent - over en tiårig periode, men steg med 2 procent fra 2019 til 2020, skriver Statens Serum Institut i sit Epi-nyt.

Forbruget af antibiotika til dyr drives af svineproduktionen, som står for 76 procent af det samlede forbrug. Til sammenligning udgjorde forbruget i køer 12 procent og andre dyr (heste, fjerkræ, pelsdyr, dambrug og kæledyr) også 12 procent.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Specifikt for svineproduktionen er forbruget steget med 4,5 procent, og dermed er reduktionsmålet i den nationale handlingsplan for antibiotikaresistens hos produktionsdyr og i fødevarer 2021-2023, hvor forbruget skal reduceres med 2 procent om året sammenlignet med 2018, ikke nået.

Også forbruget af medicinsk zink er steget med 4 procent fra 2019 til 494 tons i 2020.

Fra juni 2022 skal forbruget af medicinsk zink ophøre i EU af hensyn til miljøet og pga. risiko for udvikling af resistens mod antibiotika, skriver SSI.