Lyt til artiklen:

Firecylindret tysker styrkes yderligere

00:00
Hastighed: ???x
02:49

John Deere fortæller selv, at den nye 6R-generation på fire cylindre er som skabt til frontlæsser-arbejdet.

Det sker blandt andet ved et nyt boost-system samt det nye E-joystick i den opdateret kabine.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den nye 6R-generation strækker sig over 14 modeller - mod 10 i den tidligere generation - og fem af dem er udstyret med en firecylindret motor fra DPS (Deere Power System).

Tidligere var 6130R topmodellen af de firecylindrede modeller, men nu kommer 6R140 samt 6R150 ind som to nye topmodeller.

Topmodellen yder 150 hestekræfter nominelt, 165 hestekræfter maksimalt samt 177 hestekræfter med boost, eller som John Deere kalder det: IPM.

Og netop på boost-delen er der sket nyheder, når man eksempelvis kører med en frontlæsser.

rich-media-2
Den nye 6R-generation strækker sig over i alt 14 modeller, hvoraf fem af dem er med firecylindrede motorer. Foto: John Deere.

Integreret styring

IPM er blevet opdateret, så boost'en ikke kun slår til ved PTO-arbejde og transport, men også ved brug af hydraulik. Derfor mener John Deere, at den nye 6R-generation er specielt velegnet til netop frontlæsser-arbejde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Betjening af frontlæsseren kan ske fra det nye E-joystick, som integreres i CommandArm-armlænet til højre for chaufføren. Fra kørehåndtaget er det muligt at ændre køreretning, ligesom der kan lægges valgfrie funktioner ind i kørehåndtaget.

Når der vælges frontlæsser på 6R-generationen, så er der tre nye integrerede funktioner, som kan vælges med.

Det drejer sig om et dynamisk vejesystem, så chaufføren i 4600-terminalen løbende kan se, hvad læsset i frontlæsseren vejer. Der er også kommet en såkaldt retur-til-position funktion, hvor frontlæsseren selv finder tilbage til udgangspunktet ved læsseopgaver, og endelig er der kommet en vandret nivellering, så frontlæsseren hele tiden selv sørger for at holde pallegaflerne vandrette eller eksempelvis skovlen lukket ved op- og ned-kørsler

rich-media-4
Frontlæsse-funktionerne er blevet udvidet på den nye 6R-generation. Foto: John Deere.

Kraftigere traktor

De firecylindrede modeller i 6R-generationen er desuden blevet gjort væsentligt kraftigere, med blandt andet kraftigere foraksel med større styrecylindre samt kraftigere bagaksler. Det betyder, at modellerne kan leveres med større dæk-montering, hvor 650/65 R38 er top-dimissionen for dæk-mål på den nye 6R-generation.

Egenvægten på topmodellen i form af 6R150 ligger på 6,5 ton samt en tilladt totalvægt på lidt over 10 ton, hvilket giver mulighed for at lægge fire ton over på traktoren. Hydraulikpumpen er desuden blevet kraftigere med en kapacitet på 155 liter i minuttet, samt dermed en løfteevne på trepunkts-liften, som er 12 procent større end på den tidligere generation.