Lyt til artiklen:

Anne Arhnung træder ud af Samson Agro-bestyrelse på grund af Danbred-sag

00:00
Hastighed: ???x
00:59

Tidligere direktør i Landbrug og Fødevarer, Anne Arhnung, stopper nu også i bestyrelsen hos Samson Agro. Det sker, fordi hun ikke ville sidde i bestyrelse med Christian Junker, der var bestyrelsesformand for Danbred.

Det skriver Børsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er korrekt, at jeg er udtrådt af bestyrelsen. På grund af sagen i Danbred, hvor Christian Junker og jeg havde meget divergerende holdninger, har jeg valgt ikke at indtræde aktivt i bestyrelsen for Samson Group. Dette har jeg meddelt familien bag Samson Group allerede i forbindelse med min fratrædelse fra Landbrug & Fødevarer, skriver Anne Arhnung i en sms til Børsen.

Det undrer dog Christian Junker, siger han til Børsen.

- Men med den begrundelse for at udtræde kan det dog undre mig lidt, at Anne Arhnung så indtrådte i Samsung Groups bestyrelse så sent som på generalforsamlingen 17. september - måneder efter, at Danbred-sagen var blevet kendt for hende og bestyrelsen i Samson Group.