25 år med ansvar, frihed og nære relationer

Mange landmænd kæmper med rekruttering og med at fastholde de dygtige medarbejdere. Det er dog ikke tilfældet på Gejlsminde. Her runder "markmand" Jan Fredsted i denne måned sit 25-års jubilæum.

Det skriver Sagro.

- Jeg er nok så tæt på at være selvstændig uden at være det, som man kan være, ler 52-årige Jan Fredsted, der desuden med årene er kommet til at føle sig mere og mere som en del af gårdens familie.

- Jeg har jo for eksempel fulgt Hans og Mettes fem børn, der i dag er mellem 14 og 24 år, gennem hele deres opvækst, og været med i såvel gode som dårlige tider, ligesom jeg også er med til fester og andre komsammener, bemærker han.

Jan og Hans lærte hinanden at kende, da de gik på Riber Kjærgaard Landbrugsskole. I juli 1998 overtog Hans Gejl sin fødegård og blev 13. generation på mælkegården, syd for Rødding. Et par år forinden havde han kontaktet Jan, der på daværende tidspunkt var ansat på en maskinstation, for at høre, om han kunne tænke sig et job på Gejlsminde. Det sagde Jan ja tak til, og så blev han ellers kastet lige ud i majshøsten - og resten er historie, som man siger. Dengang var der godt og vel 100 årskøer og 104 hektar.

Frihed under ansvar

I dag har mælkeproducenten Gejlsminde omkring 300 årskøer og 365 hektar i markplanen, heraf ca. 150 hektar salgsafgrøder, mens resten er udlagt til græs og majs. Til gården hører i dag også tre ejendomme.

Udover Hans og Mette Gejl på henholdsvis 49 og 47 år passes gården af to medarbejdere i stalden og et par dygtige fleksjobbere, som parret generelt har gode erfaringer med at ansætte. Og så er der selvfølgelig "markmanden" Jan.

- Jan går meget op i detaljerne. Det kan for eksempel ikke ses, at vi ikke kører med GPS på markerne, forklarer Hans Gejl, der for længst har indset, at stor medindflydelse og egne ansvarsområder for de fleste medarbejdere er lig med større arbejdsglæde.

Det er således også Jan, der kører mejetærskeren, når det er tid til at høste, og det er ham, der bestiller gårdens såsæd - efter nøje at have gransket udvalget af sorter.

- Jeg nyder helt sikkert at have et frit og fleksibelt arbejdsliv med en afvekslende hverdag, hvor jeg i høj grad selv bestemmer, fastslår Jan Fredsted.

God ledelse er essentielt

Med den mangel på arbejdskraft, som blandt andet landbruget oplever for tiden, er landmændene nødt til at være ekstra meget på tæerne for at fremstå som en attraktiv arbejdsplads, der kan tiltrække fagligt dygtige, stabile og ambitiøse folk.

- En ordentlig løn er ikke længere nok i sig selv. Medarbejderne stiller også krav om gode arbejdsbetingelser, ordnede arbejdsforhold og sund trivsel. Det er derfor strengt nødvendigt, at landmændene har fokus på ledelse, sammenfatter Bettina Byskov, ledelsesrådgiver hos SAGRO.

Hun oplever, at nogle landmænd ikke er tilstrækkeligt opmærksomme på, at de risikerer at få et dårligt ry blandt arbejdstagerne, hvis trivslen og arbejdsforholdene på bedriften ikke rigtigt spiller.

- Formår du omvendt at skabe dig et godt ry, er det en kæmpe konkurrencefordel i kampen om at tiltrække dygtig arbejdskraft, understreger hun.

Behov for netværk og uddannelse

Generelt vurderer Bettina Byskov, at der er behov for i højere grad at professionalisere bedriften og løfte blikket fra driften. Et skridt i den retning kunne for eksempel være at oprette et gårdråd med eksterne medlemmer, der kan byde ind med forskellige kompetencer.

Derudover mener hun, at der er behov for et langt større fokus på kurser og uddannelse, og at mange landmænd desuden kunne have gavn af at indgå i et eller flere ledernetværk - både på ejerleder- og mellemlederniveau.

- Det er også vigtigt, at du som leder har blik for, hvad der tænder den enkelte medarbejder - altså har et individuelt fokus, påpeger hun.