I et forsøg på at gøre vinterbyg-hybrider mere populære tilbyder Syngenta engelske landmænd, at de kan få dækket deres udgifter til hybrid-udsæden, hvis hybrid-sorten ikke giver det lovede merudbytte sammenlignet med konventionelle sorter, skriver Farmers Weekly.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Helt præcis lover Syngenta, at landmændene får 60 pund pr. hektar, hvis ikke hybrid-sorten giver fem hkg mere pr. hektar end en konventionel sort. Syngenta håber, at de med denne ordning kan fordoble salget af vinterbyg-hybrider i efteråret 2013. De landmænd, der indgår en aftale med Syngenta, skal til gengæld bruge en udsædsmængde svarende til minimum 70 procent af normal udsædsmængde. Og de skal forpligte sig til at gøde vinterbyggen inden vækststadium 25.