Søren Søndergaard: Særlig tak til Prehn

Søren Søndergaard kastede i sin beretning et blik på den politiske aftale om landbruget og reflekterede over forløbet, der førte frem til den. Og han uddelte ros til både minister, opposition og mange andre involverede i, at det lykkedes at lande en bred aftale.

- Ja, vi står med en politisk aftale for landbruget. Og jeg må ærligt sige, at vi på flere tidspunkter ikke kunne se særligt meget lys forude undervejs i den helt ekstremt langstrakte proces, indledte han.

Derefter redegjorde han for det langstrakte forløb, der havde fundet sted lige siden delegeretmøde 4. november sidste år.

- Da jeg for et år siden stod her i Herning, var det med visheden om, at regeringen var på vej med et udspil, der tegnede til at gøre rigtig ondt på vores erhverv. Udspillet kom for en stund tilbage i ministerens skrivebordsskuffe, og vi satte derfor alle kræfter ind på at sikre, at skuffetiden ikke kun blev ventetid, men også tænketid, fortalte han de delegerede.

Ny minister

Kort tid efter kom en ny minister, som i april præsenterede regeringens udspil til en landbrugsaftale.

Søren Søndergaard fremhæver, at fødevareminister Rasmus Prehn (S) da sagde: "Vi vil klimaet. Vi vil miljøet. Vi vil fremtidens landbrug uden at det skal koste arbejdspladser. Det er vigtigt for os, at vi holder de balancer."

Og han supplerer med at citere erhvervsminister Simon Kollerup for ved samme lejlighed at sige:

"Danmark er et landbrugsland, en kulturbærer og landbruget er en vigtig del af Danmarks DNA og økonomi."

- Vi nåede lige at tænke, at den tid i skuffen da havde været rigtig god. Men det stod også ret hurtigt klart, at der var meget lang vej igen, tilføjer Søren Søndergaard.

Søren Søndergaard beskrev derefter forløbet hen over sommer og efterår, hvor han oplevede, at forhandlingerne sneglede sig af sted, indtil de til sidst endte i Finansministeriet.

Ros til minister

- Det lignede en gordisk knude, som ingen kunne løse. Der var store ambitioner. Men ingen penge. Og det så sort ud i lang tid. Men 4. oktober - altså 11 måneder efter Delegeretmødet - kunne et næsten samlet folketing fra Enhedslisten til Nye Borgerlige præsentere den landbrugsaftale, vi havde ventet så længe på. Det var et historisk øjeblik. Og det var resultatet af en historisk stærk indsats fra et samlet erhverv, sagde Søren Søndergaard blandt andet og sendte derefter en tak afsted til de to ministre, som vaer til stede under delegeretmødet, fødevareminister Rasmus Prehn (S) og miljøminister Lea Wermelin (S).

- Jeg vil gerne takke regeringen, Lea Wermelin og Rasmus Prehn. Særligt tak til dig, Rasmus, for et godt og ærligt samarbejde. Jeg erkender, at du ikke har haft den letteste opgave - men du har lyttet. Og jeg må sige, at jeg personligt har stor respekt for den opgave, du har skullet kæmpe med. Du kunne have valgt en hurtigere - og måske politisk mere fremkommelig vej. Men du valgte den rigtige vej. Du valgte i sidste ende det brede samarbejde, sagde Søren Søndergaard direkte henvendt til ministrene.

Ros til Ellemann

Men Søren Søndergaard roste også Jakob Ellemann.

- Du, dit stærke forhandlingsteam og hele blå blok fortjener i den grad også en tak for jeres indsats under forhandlingerne. Hele vejen igennem har I talt for, at klimaindsatsen, en stærk fødevareproduktion og danske arbejdspladser skulle gå hånd i hånd. Og I har insisteret på at finde flere penge, så der rent faktisk blev udvikling fremfor afvikling. Det er stærkt, at hele blå blok blev i forhandlingslokalet og var med til at underskrive aftalen, fremhævede Søren Søndergaard.

Blandt de positive elementer i aftalen fremhævede Søren Søndergaard, at landbruget fik sat fokus på kollektive virkemidler og får en second opinion på kvælstof.

- Det gode landmandskab kommer mere i centrum med en ny reguleringsmodel. Datotyranniet omkring efterafgrøderne får et servicetjek. Og der kommer flere nye penge - også til de grønne investeringer. Dét kan vi godt være tilfredse med, sagde Søren Søndergaard.

Stadig torne i buketten

Men alligevel har den endelige aftale ifølge Søren Søndergaard stadig meget spidse torne, og han konstaterer, at arbejdet for at sikre bedre rammevilkår for landbruget slet ikke er slut.

Han peger konkret på målet på klimaområdet med et bindende reduktionsmål på mindst 55 procent for landbruget i 2030.

- Folketinget skal følge op med massive investeringer i forskning og innovation, for at det kan lykkes, sagde han.

Han nævnte også direktivet om god miljøtilstand i vores vandmiljø i 2027. Og beslutningerne om en reform af vores fælles europæiske landbrugspolitik fra 2023.

- Alle bliver påvirket på den ene eller anden måde. Og nogle - blandt andre kvægbønderne og producenterne af stivelseskartofler - bliver ramt af udjævningen af landbrugsstøtten. Så det bliver svært, sagde han og understregede, at det vil kræve meget af landbruget.

- Vi skal levere de løsninger, som sikrer en fortsat stor og effektiv fødevareproduktion. Og som samtidig bidrager til et godt klima, et godt miljø og en god natur, sagde han.