Jeg er gammel nok til at huske pædagogernes kampagneslogan "har du talt med dit barn i dag". Jeg kan også huske, da det blev populært at spille musik i kostalden for at øge mælkeydelsen. Nu er turen kommet til planterne.
For som du kan læse i Bjarke Veierskovs artikel på side otte, så kan planter, modsat af hvad man måske skulle tro, både se, høre, smage, lugte og føle. Planterne har altså, lige som os, fem sanser. Der er sågar forskere, der mener, at planterne også er i stand til at kommunikere med hinanden.
Sanser er meget vigtige for planter, og faktisk er det overraskende, så meget deres sanser ligner vores. Lys er en forudsætning for planternes vækst. Det er lyset, der leverer energi til fotosyntesen, så planten kan omdanne kuldioxid og vand til sukker, som er plantens brændstof. På samme måde som vi har fotoreceptorer i øjnene, har planterne fotoreceptorer i blade og stængler. Det er blandt andet derfor, at en plante kan vende sig mod lyset. Lyset registreres nemlig i planternes celler, og det påvirker hormonet auxin, som får cellerne på bladenes skyggeside til at blive lange, så bladet retter sig mod lyset. Så selvom planterne ikke vil score point ved en synstest hos optikeren, og de ikke er påvirket af, hvilken farve traktoren i marken har, så kan de se.
Planterne kan også høre. De vil ganske vidst ikke kunne høre, om chaufføren på traktoren hører heavy metal eller Johnny Reimars smølfesange. Men en gruppe amerikanske forskere har registreret ultrasoniske vibrationer fra træer i en tørkeperiode. De mener, det kan være et signal til andre træer om at indstille sig på tørke. Ligeledes kan planterne formentlig registrere lyde og svingninger fra insekters vingeslag, så de kan udsende nogle flygtige kemiske stoffer, som enten er giftige eller virker afskrækkende på insekter.
Det er formentlig også kemiske stoffer, der får eksperterne til at sige, at planterne kan smage og lugte, og at de således er i stand til at kommunikere med hinanden. Kommunikationen sker både under og over jorden. Under jorden sker den ved, at kemiske budbringere genkender beslægtede planter i nærheden. Et klassisk eksempel på dette er, at tørkestressede planter, på kort tid kan advare andre planter, så de kan nå at lukke deres spalteåbninger og nedsætte fordampningen. Kommunikationen kan også ske over jorden og være mere fredelig. Det kender vi fra frugt, der modner. Ved at udsende en duft af hormonet ætylen sættes modningsprocessen i gang. Ikke blot i et træ men også i nabotræerne. Derved sikres en ensartet modning, og det tiltrækker dyr, som kan spise frugterne og sprede frøene.
Planternes evne til at føle kommer blandt andet til udtryk, når en slyngplante søger hen mod noget, den kan vikle sig om. Men det kommer også til udtryk ved mekanisk påvirkning og ændringer i temperaturen. Resultatet af den mekaniske påvirkning ses i Vestjylland, hvor vestenvinden mange steder har formet træernes vækst, og temperaturens indflydelse ses tydeligt i forsommeren, hvor kulde giver en langsommere vækst.
Så selvom planter hverken har øjne, ører, næse eller mund, så kan de se, høre, lugte og smage. Også derfor er der grund til at pleje dem så godt som muligt. For uanset bevægegrundene er det i planteavlernes interesse, at planterne yder optimalt. Det kan vi hjælpe dem til ved at give dem gode vækstbetingelser og ved at beskytte dem så godt som muligt mod skadegørere. Resten bestemmes af vejret, som de næste par måneder gerne må byde på sol, varme og vand i afstemte mængder.
