Lyt til artiklen:

Skal dyr i nationalparker betragtes som husdyr eller vilde dyr?

00:00
Hastighed: ???x
02:14

Debatten om dyrehold i Danmarks kommende naturnationalparker har været højspændt henover sommeren. Afgræssende dyr i naturparkerne holdes blandt andet for at fremme en bestemt slags natur og en øget biodiversitet, skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.

Nu indbyder ViD, Videncenter for Dyrevelfærd, til konference med fokus på, hvordan anvendelse af dyr som naturplejere kan forenes med god dyrevelfærd og naturparkernes rekreative funktion.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Konferencen, der finder sted 10. november i Aarhus, byder på ny viden fra forskere om, de mange hensyn, der er i spil i danske naturparker, og der bliver en diskussion af hvordan hensyn til dyrevelfærd kan inddrages i naturpleje- og rewilding-initiativer. Desuden kan man høre om erfaringer fra Holland, hvor Renée Meissner, konferencens gæstetaler, har arbejdet med lignende problemstillinger.

Husdyr eller vilde dyr

Områdets lovgivning og de etiske perspektiver ved dyrehold i naturen vendes på dagen, hvor man også kommer ind på, om dyrene skal betragtes som husdyr eller vilde dyr.

Dagens oplægsholdere tæller blandt andre seniorforsker Karen Thodberg, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet, der skal tale om menneskers relation til dyr i naturen.

Karen Thodberg forklarer:

- Mennesker og dyr har mindre kontakt med hinanden, når dyrene indgår i rewilding eller naturplejeprojekter, sammenlignet med under produktionsforhold. Jeg vil tale om, hvordan dette kan påvirke deres indbyrdes relation. Derudover vil jeg komme ind på behovet for mere viden om udvælgelse af de rigtige dyr, når de bruges under disse forhold med særligt fokus på dyr-menneske-relationer, siger Karen Thodberg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Under overskriften "Velfærd hos store græssere på naturarealer" vil lektor Janne Winther Christensen, lige ledes fra Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet fortælle om forskningsresultater fra projekter med udegående heste og hvilke behov det frie liv tilgodeser, samt hvilke udfordringer dyrene kan opleve sommer og vinter.