Lyt til artiklen:

Semler Agro får ny direktør

00:00
Hastighed: ???x
01:54

Morten Buus stopper efter fire år som administrerende direktør for Semler Agro og i stedet tiltræder Lars Beck fra december.

Det skriver Semler Agro i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Lars Beck har erfaring fra flere forskellige poster i transport- og landbrugssektoren, herunder bl.a. poster i Iveco og CNH.

- Jeg er begejstret og spændt på at skulle arbejde med et så stærkt brand som John Deere og til yderligere at accelerere den positive udvikling i Semler Agro. Vi skal fortsætte rejsen som landbrugets foretrukne samarbejdspartner, og vi skal endnu tættere på vores kunder. Vi befinder os i en branche i transformation, og Semler Agro skal være endnu tættere på kunderne, derude hvor tingene sker, for at kunne forstå deres behov og problemstillinger. Sammen med alle de dygtige medarbejdere i Semler Agro ser jeg frem til at skabe fremtidens løsninger i landbruget ved at høre det fra landbruget, siger Lars Beck.

Morten Buus er tilfreds med de resultater, han har opnået hos Semler Agro, selv om man aldrig nåede at få overskud.

- Det har været en fornøjelse at være en del af Semler Agro, og jeg er ekstremt stolt af de resultater, vi har skabt. Vi har gennem en omfattende strategiomlægning formået at komme underskuddet til livs, og vi er således nået halvvejs. Der har været støt stigende trends på kundetilfredshed, salg og eftermarked, og John Deere er i 2021 Danmarks mest solgte traktormærke. Der er skabt et stærkt fundament for Semler Agro, og det er muliggjort takket være de dygtige medarbejdere i virksomheden. Det har været en spændende rejse, og jeg overlader trygt roret til Lars Beck til den fortsatte udvikling for Semler Agro i Danmark.