Lyt til artiklen:

Valtra indtager førstepladsen for nyregistreringer i oktober

00:00
Hastighed: ???x
03:04

Oktober måneds traktorstatistik er netop blevet offentliggjort på bilstatistik.dk, hvor Valtra indtager førstepladsen med en stigning på 118 procent i forhold til oktober 2020.

Valtra satte nummerplader på 24 traktorer i oktober 2021, hvilket svarer til 28,9 procent markedsandel. New Holland indtager andenpladsen med 17 nyregistreringer, og dermed 20,5 procent markedsandel. På tredjepladsen finder vi Case IH, der satte nummerplader på 13 traktorer, der svarer til 15,7 procent.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Tager man et kig på det traktorsegment der danner gennemsnits traktoren i Danmark, nemlig traktorer over 150 hestekræfter, beholder Valtra førstepladsen i oktober med 20 traktorer. New Holland og Case IH deler andenpladsen i dette segment med hver ni traktorer, og Massey Ferguson tager tredjepladsen med seks stk.

På listen over hvilke traktorer Valtra har indregistreret i oktober, er det tydeligt at 5. generation Valtra er landet i Danmark. 22 af de 24 registrerede traktorer er Valtras 5. generation, og hele ni af dem er Valtra N175S.

År til dato

Tager vi et kig på statistikken for år til dato, er der indregistreret 68 flere traktorer, end samme periode 2020. Det er stadig John Deere der ligger på førstepladsen med 273 indregistreringer, svarende til 22 procent markedsandel, og en fremgang på 23,5 procent i forhold til 2020.

På andenpladsen ligger New Holland med 17,8 procent markedsandel, og 221 nyregistreringer i perioden 1. januar til 31. oktober. Det er samtidig en fremgang på 12,8 procent, i forhold til samme periode sidste år.

Case IH lå i starten af november 2020 på førstepladsen med 237 indregistreringer, men må tage til takke med foreløbig tredjeplads med deres 218 indregistreringer i 2021. Det giver dem en markedsandel på 17,6 procent, hvilket er en nedgang på 8 procent i forhold til 2020.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Oktober måneds højdespringer Valtra ligger nu på en foreløbig fjerdeplads med samlet 132 nyregistreringer, og en markedsandel på 10,7 procent. Pr. 31. oktober 2020 havde Valtra indregistreret 99 traktorer, og har dermed opnået en fremgang på hele 33,3 procent siden sidste år.

Puma mest solgte model

Case IH Puma ligger stadig på en flot førsteplads med 71 nyregistrerede Puma 240 CVX i 2021. John Deere 6250R tager andenpladsen med 43, og New Holland T7.270 ligger på tredjepladsen med 38 stk.