Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Undgå disse 3 fejl, når du skal have malet
Mange tror, at det er nemt at male, men det kræver både en særlig teknik, rette udstyr og god forberedelse. Der er mange ting, der kan gå galt, når du selv giver dig i kast med malingen. I denne artikel kan du læse om 3 fejl, som du skal undgå, når du skal have malet væggene.
Du vil gøre det for billigt
Hvis du gerne vil spare penge, tænker du måske, at det er en god idé at male væggene selv. Det kan dog være en god idé at få en professionel maler til at udføre arbejdet. Så slipper du for besværet samtidigt med, at du er sikker på at få et resultat af højeste kvalitet. Nogle kan også være tilbøjelige til at købe for billig maling eller pensler af lav kvalitet, og igen kan det gå ud over kvaliteten af arbejdet. Vælg en professionel maler, som allerede har udstyret og malingen i orden. Derudover skal du huske på, at professionelle malere kan male langt hurtigere end du kan, så det samlede antal mandetimer bliver lavere, end hvis du selv går i gang.
Du glemmer at dække ordentligt af
Vil du være sikker på ikke at få maling på dine ting, er det en god idé at få dækket ordentligt af. Mange får ikke dækket ordentligt af, inden de går i gang med malerarbejdet, fordi de undervurderer, hvor meget malerarbejdet kan sprøjte, eller synes, at det tager for lang tid. Alt, der ikke kan fjernes fra rummet, skal dækkes af med for eksempel afdækningsplast og grundig brug af malertape. En anden klassisk fejl er at overvurdere egne evner til for eksempel at male rundt om en stikkontakt. Brug malertape, så du ikke ærgrer dig over resultatet bagefter.
Du lader malertapen sidde for længe
En sidste klassisk fejl er at lade malertapen sidde for længe. Tag malertapen af, når malingen er overfladetør. Det vil sige, at malingen skal være tør uden at have sat sig alt for godt fast. Lader du tapen sidde alt for længe, er der risiko for, at klisteret på malertapen brænder sig fast. Du kan derfor ende med at trække noget af malingen med af, når du fjerner tapen, eller også kan du have problemer med overhovedet at få tapen af.