Debat: Målsætning uden vej

Folketingets partier har indgået Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug. Det er en rammeaftale med flotte ord om et bindende mål. Der er dog ikke anvist en vej til de bindende mål. Man har opstillet mål og deler dem ud til aktørerne med besked om, at de skal nå de angivne mål. Uden at vise vejen ad hvilken.

En sådan metode fik i det hedengangne planøkonomiske, røde Sovjetunionen en producent til at producere lampeskærme af jern - så kunne producenten nå målet - angivet i kilo.

Vi landmænd vil ikke tvinges ud i sådanne klodsmajor-handlinger. De tiltag, der pålægges landbruget, skal beviseligt virke - ellers må de genbesøges og ændres til noget, der virker. Det håber jeg alle partier vil arbejde for.

Landbrugets udledning af CO2 skal ifølge aftalen reduceres med 55-65%. Men aftalen stritter i alle retninger:

· Det store CO2-optag, der optages i landbrugets afgrøder, regnes ikke med.

· Op til 100.000 ha god dyrkningsjord skal vådlægges - det vil ubetinget give voldsom øget udvikling af sumpgas. Sumpgas er metan, der dannes ved nedbrydning under iltfrie forhold af organisk materiale, det er der masser af i dyrkningsjorden. Det er den samme proces, der foregår i en biogasreaktor - men her under lukkede forhold.

· Det økologiske areal skal fordobles - men den produktionsform har ingen positiv klimapåvirkning, tværtimod! Økologi udleder flere klimagasser både pr. produceret enhed og pr. arealenhed.

Det bedste, vi som planteavlere kan gøre for klimaet, er en ressourceoptimeret, intensiveret dyrkning på godt drænede og kalkede marker, således at der optages mest mulig CO2 og udskilles mindst muligt lattergas og metan.

Lad det være klimavejen fremad - både i de politiske beslutninger og i det praktiske landbrug. Så vil målet være i sigte.