Her 100 år efter, at Hermann Rauch grundlagde Rauch Landmashinenfabrik GmbH i et nedlagt bryggeri, råder Rauch over topmoderne produktionsfaciliteter i Baden Airpark nær grænsen til Frankrig.
Her produceres der årligt omkring 16.000 maskiner, og hovedparten af produktionen er liftophængte og bugserede gødningsspredere. Udstyr til vinterbekæmpelse bidrager til cirka ti procent af omsætningen, der i indeværende regnskabsår forventes at ramme 90 millioner euro.





