Lyt til artiklen:

Ny direktør og vicedirektør i innovationscenter

00:00
Hastighed: ???x
02:46

Kirsten Holst, som i dag er afdelingschef i Innovationscenter for Økologisk Landbrug, er fra 1. november 2021 ansat som centerets administrerende direktør, og Peder Bligaard, der indtil centerets oprettelse var chef for Økologisk Landsforenings Landbrugsafdeling, er ansat som vicedirektør.

Dermed er sidste brik på plads i etableringen af det nye kraftcenter for økologisk landbrug. Centeret åbnede 1. oktober i år i Agro Food Park i Aarhus. Centeret er etableret af Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer og består af et nyt, selvstændigt innovationsselskab, der samler de cirka 50 medarbejdere fra det hidtidige Økologisk Landsforenings Landbrugsafdeling og SEGES Økologi Innovation. Centeret varetager den landbrugsfaglige innovation og faglige udvikling indenfor økologisk landbrug i Danmark, skriver Innovationscenter for Økologisk landbrug i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Helle Borup Friberg, er direktør i Økologisk Landsforening og formand for Innovationscenter for Økologisk Landbrug. Hun har også siddet i spidsen for ansættelsesudvalget, som i sommer slog direktørstillingen op.

- Vi har baseret på en grundig og åben ansættelsesproces i samarbejde med et eksternt rekrutteringsfirma ansat Kirsten Holst som centerets nye adm. direktør. Kirsten kender økologien indgående, hun kender landbruget, og hun har tydelige ambitioner og visioner på økologiens vegne. Samtidig er hun en kompetent og erfaren innovationsleder, der sammen med Peder Bligaard kan bringe de to organisationer godt sammen og skabe et nyt, innovativt og udviklende miljø både for medarbejdere og samarbejdspartnere og for dem, som skal gøre brug af centerets viden og innovation, nemlig rådgiverne og landmændene, siger Helle Borup Friberg.

Udvikle økologien

Kirsten Holst glæder sig meget til opgaven.

- For mig er det en ære at stå i spidsen for det hold af fagligt stærke medarbejdere, der skal udvikle økologien i tråd med vores ambition, som er at skabe verdens mest bæredygtige landbrug forankret i de økologiske principper og til gavn for den økologiske landmand og samfundet. Jeg ser frem til samarbejdet med landmænd og konsulenter om at få vores innovation og viden bragt i spil. Det er en stor og spændende opgave at være en aktiv spiller for udviklingen af det økologiske landbrug. Det gælder også internationalt, hvor mange gerne ser mod Danmark og udviklingen her, siger Kirsten Holst.

Om Innovationscenter for Økologisk Landbrug

Artiklen fortsætter efter annoncen

Centrets formål er at drive forskning, forsøg og udvikling - samt indsamle og formidle viden om økologi. Målet er gennem viden og innovation til økologiske landmænd at styrke udviklingen og dansk landbrugs stærke position indenfor økologi. www.icoel.dk

rich-media-3
Peder Bligaard, der indtil centerets oprettelse var chef for Økologisk Landsforenings Landbrugsafdeling, er ansat som vicedirektør. Pressefoto: Innovationscenter for Økologisk Landbrug.