Lyt til artiklen:

Droner og robotter kan sikre fremtidens markbrug

00:00
Hastighed: ???x
02:59

Nye teknologier og klimavenlig dansk biodiesel produceret på raps fra Emmelev A/S er godt på til at blive hverdag og løse udfordringer i markbruget.

Biodiesel produceret på raps på den nærliggende virksomhed Emmelev A/S var en del af ingredienserne, da den nyeste viden om brug af kunstig intelligens i markbruget blev præsenteret på Gyldensteen Gods på Nordfyn, skriver Emmelev i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

SqM-Farm eller Square Meter Farm er et projekt under Syddansk Universitet, som skal klarlægge brugen af robotteknologier til landbruget samt undersøge, hvordan man ved hjælp af kunstig intelligens baseret på data fra droner, robotter og satellitter kan være med til at optimere kvalitet og udbytte af landbrugsmarker.

Dataindsamlingen med droner foregår ved ugentlig overflyvning af markerne på Nordfyn, som ligger indenfor de særlige droneflyvezoner.

Kvadratmeterniveau

Cumulus-dronen fra Sky-Watch bruger kamerabaserede sensorer til at hente information om planternes sundhed og vækst i løbet af hele vækstsæsonen helt ned på kvadratmeterniveau.

Forskerne udvikler et beslutningsstøttesystem, som omsætter de indhentede data til let-brugbar information for landmanden. Den hjælper landmanden med at beslutte, hvor og hvornår en given mark skal modtage behandling mod angreb af eksempelvis skimmelsvamp.

Med i projektet er Agrointelli og virksomhedens eget bidrag, markrobotten Robotti, og det er helt naturligt i en tid med klima-udfordringer, at Robotti ikke kører på fossil sort diesel, men derimod på 100 procent biodiesel udvundet af rapsfrø fra de danske marker.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Godsejer Frants Bernstorff-Gyldensteen, Gyldensteen Gods ved Bogense, har lagt jord til projektet, og han kan konstatere, at målet er at opnå bedre og højere udbytter i marken ved et mindre forbrug samt bedre dokumentation for den vare, der bliver produceret.

Nogle af udfordringerne er, at markbruget mangler arbejdskraft og indsats mod resistente ukrudtsarter samt snart også arealer til nok rådighed og klimavenlig energi til at producere en uændret mængde af fødevarer. Det kræver, at den nye teknologi tages i brug, og det kræver, at nye og langt mere klimavenlige brændstoffer benyttes i markarbejdet.

På dagen var der demonstration af blandt andet Agrointellis markrobot Robotti samt observationsrobotten FieldSurveyor fra firmaet Conpleks og den drone, der benyttes af Syddansk Universitet i projektet.

Om projektet

SqM-Farm er støttet af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Landbrugsstyrelsen i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, og løber frem mod 2022.

Projektpartnerne er: Agrointelli (projektleder), Conpleks, FieldSense, Gyldensteen Gods, Aarhus Universitet og SDU.

Artiklen fortsætter efter annoncen

SqM-Farm lægger vægt på, at der udvikles løsninger, som er prisbillige og let-anvendelige, så de kan udbredes i landbruget.