Lyt til artiklen:

Massive investeringer i svinestalde i 2020

00:00
Hastighed: ???x
01:31

Jordbrugets investeringer steg med 1,0 milliarder kroner i 2020 til 7,8 milliarder kroner i forhold til året før, målt i faste priser, det vil sige renset for inflation, skriver Danmarks Statistik.

Stigningen kan især henføres til investeringer i bygninger, men også investeringer i maskiner og inventar var på et lidt højere niveau end i 2019.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Investeringer i svinestalde steg med 78 procent til 770 millioner kroner i løbende priser i 2020. Det er det næsthøjeste niveau siden 2010 kun overgået af 2012, der økonomisk også var et godt år for bedrifter med svin.

Investeringsaktiviteten kan også ses i sammenhæng med, at der har været tilskudspuljer til svinestalde med den hensigt, at flere smågrise bliver opfedet i Danmark. Investeringer i kvægstalde og andre driftsbygninger (til bl.a. fjerkræ, maskiner, væksthuse, kornopbevaring mv.) steg også.

Afskrivningerne overstiger investeringerne

Jordbruget har i en årrække haft negative nettoinvesteringer, som opstår, når afskrivningerne overstiger bruttoinvesteringerne. Afskrivninger kan opfattes som slid på maskiner og bygninger samt økonomisk og teknologisk forældelse. Både på grund af større investeringer og mindre afskrivninger nærmede nettoinvesteringerne sig en ligevægt i 2020.

Læs mere og se flere grafer.