Lyt til artiklen:

EU forventer stigning i produceret svinekød

00:00
Hastighed: ???x
00:59

DG Agri Analysis and Outlook Unit under EU-kommissionen forventer ifølge Tican, at den samlede produktion af svinekød i 2022 vil stige.

Det skriver Tican i sit nyhedsbrev.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Her forventes det, at den samlede produktion vil stige med 0,6 procent sammenlignet med 2021.

På eksportområdet forventes det, at eksporten af svinekød ud af EU vil stige med syv procent i 2022 i forhold til estimatet for 2021, hvor man forventer en stigning på seks procent i forhold til 2020.

Samtidig estimeres det, at det samlede forbrug pr. indbygger vil falde til 31,9 kilo per indbygger i 2022, hvilket er et fald på 0,5 kilo per indbygger, i forhold til det man forventer i 2021.