Lyt til artiklen:

Dansk konserves med skinker og pølser er et hit i USA

00:00
Hastighed: ???x
02:03

Danish Crown har øget salget af produkter til USA.

Danish Crown har øget salget af produkter inden for konserves på det amerikanske marked. Fra 2019 til 2020 er salget af flere produkter øget med over 40 procent.

Vice president i Commercial, international, Kent Riis, melder om en god efterspørgsel på flere produkter i USA. Produkter inden for konserves er et af de tre strategiske områder, som Danish Crown satser på, skriver DC i sin markedsberetning.

- Vi har haft fokus på USA de senere år med øget fokus på at sælge flere produkter til USA-territorierne. Samtidig har vi en stærk mærkevare-position på blandt Puerto Rico, som hører under USA-territorierne, hvor vi har set stor efterspørgsel af vores produkter. Men det er samtidig lykkes os at øge distributioner af vores produkter til flere supermarkedskæder i hele USA, siger han og tilføjer, at Danish Crown nu leverer nationalt mod tidligere mere regionalt

Kent Riis nævner blandt andet Luncheon Meat, skinker og pølser, der er solgt i dåser, som Danish Crown har haft succes med - både i eget Tulip brand, men samtidig leveres der også i private labels til de store kædesystemer. Derudover har Danish Crown en stærk position på salami på Puerto Rico, som også er voksende i USA.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Særligt har Danish Crown oplevet et styrket samarbejde og dialog med flere af de store amerikanske supermarkedskæder med bred distribution til langt de fleste stater.

Dog har coronapandemien betydet, at kunderne har større fokus på forsyningssikkerhed, hvilket Danish Crown i organisationen mellem salg og supply chain har lykkes at understøtte efter kundernes behov.-

- Vi har ambitioner og planer om fortsat at udvikle samarbejdet med både eksisterende og nye kunder, både indenfor eksisterende produktportefølje, men det kunne også være nye produkter eller koncepter. Vi vil gerne opleves som en attraktiv leverandør, der tilbyder produkter på tværs af flere kategorier. Så vi ser lyst på fremtiden, siger Kent Riis.