Lyt til artiklen:

Dalbo i Farming Simulator 22

00:00
Hastighed: ???x
02:13

Den 22. november udkommer en ny udgave af det populære simulatorspil Farming Simulator - nu med Dalbo-tromler i maskinparken. Spillet bliver tilgængelig på en bred vifte af platforme og med en lang række nyheder til driften af dit virtuelle land- eller skovbrug, skriver Dalbo i en pressemeddelelse.

Som noget nyt er det nu muligt at spænde en Dalbo-tromle efter traktoren i spillet. Med i den nye udgave af Farming Simulator er nemlig hele fire maskiner fra Dalbos tromleprogram og lighederne mellem spillets og virkelighedens maskiner er store, skriver Dalbo.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Det bliver både muligt at køre med en Powerroll 1230 og en Megaroll 2430 i spillet.

Begge tromler er med til at sikre et perfekt tromleresultat både før og efter såning. Ved at pakke jorden mindskes fordampning og sandflugt, kontakten med frø eller kerner øges og eventuelle sten trykkes i jorden. Begge tromler er desuden udstyret med det unikke Duoflez-system, som tillader tromlesektionerne at bevæge sig individuelt, hvilket sikrer optimal jordkontakt. Så vil du imponere din nabo, er det nu muligt at opnå en arbejdsbredde på hele 24,3 meter.

Græsset skal plejes

Græsmarkerne skal også passes og plejes. Det bliver muligt med Maxiroll Greenline 630, som er designet til pleje og optimering af græsarealer. Driver du fx en virtuel kvæggård, kan du forbedre udbyttet på dine græsarealer markant - både i kvalitet og kvantitet. Ved at tromle mindskes forekomsten af jord og sten både i det færdige foder og i høstmaskinerne. Væksten øges desuden på en velplejet græsmark.

Knivtromle

Endeligt bliver det muligt at køre med en knivtromlen Maxicut 600, der er en knivtromle og er særligt velegnet til at ødelægge efterafgrøder samt at knuse og nedmulde kraftige stubbe fra fx majs, raps og solsikker.

- Der er således al mulig god grund til at glæde sig til at komme i marken med en af de blå maskiner. Kan du ikke vente, kan du få et smugkig på maskiner og redskaber på Farming Simulators hjemmeside, hvor nyhederne løbende offentliggøres, skriver Dalbo.