Lyt til artiklen:

Kom med på naturvandring i 21 mulige naturnationalparker

00:00
Hastighed: ???x
01:21

Danmark får snart op mod 15 nye naturnationalparker på landkortet. De første fem er allerede udvalgt og kommer til at ligge i Fussingø, Gribskov, Stråsø, Tranum og Almindingen.

Snart får du mulighed for at komme med på naturvandring i de 21 statslige naturområder, der kan blive til de næste op mod 10 naturnationalparker. Naturstyrelsen inviterer nemlig til naturvandringer i alle 21 mulige områder i uge 44, 45 og 46, skriver Naturstyrelsen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg håber, at rigtig mange vil tage imod invitationen og komme med ud og høre mere om naturområderne med vores lokale medarbejdere som guider. Der bliver god mulighed for at stille spørgsmål, komme med ideer eller få luftet sine bekymringer. Målet med naturvandringerne er at vise de konkrete områder frem og fortælle om nogle af de værktøjer, vi har for at gøre naturen vildere. Vi er klar til god dialog og glæder os til at få borgernes input til det videre forløb med at korte bruttolisten ned fra 21 til op imod 10 nye naturnationalparker, siger vicedirektør i Naturstyrelsen Signe Nepper Larsen.