Lyt til artiklen:

L&F er bekymret for fremtidens mangel på arbejdskraft i landbruget

00:00
Hastighed: ???x
02:38

Arbejdsmarkedets parter er med regeringen nået til enighed om en trepartsaftale, som skal afhjælpe problemet med manglen på arbejdskraft. Men hos L&F er man ikke armene over hovedet over aftalen.

- Trepartsaftalen løser ikke det akutte og voksende problem med mangel på hænder, som alle brancher i Danmark oplever lige nu. De nyeste tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at hele 31 procent af de danske virksomheders rekrutteringsforsøg det sidste halve år var forgæves. Det er den højest målte forgæves rekrutteringsrate siden 2008. For branchegruppen landbrug, skovbrug og fiskeri er der tale om 39 procent af virksomhederne, der rekruttere forgæves, siger Lone Andersen, viceformand i Landbrug & Fødevarer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Regeringen, arbejdsmarkedets parter og KL har indgået en trepartsaftale, som skal skaffe flere hænder til virksomhederne på den korte bane.

Trepartsaftalen lyder blandt andet på et bedre match mellem ledige og virksomheder. En skærpelse af reglerne om rådighed. En indsats over for ledige seniorer og hjælp til rekruttering af europæisk arbejdskraft.

Nye løsninger

- Situationen på arbejdsmarkeder er meget alvorlig og dybt bekymrende. Fra L&F's side håber vi, at regeringen og folketingets partier hurtigt finder nye løsninger, der afspejler situationens alvor. Trepartsaftalens forslag om puljer og bevillinger fra 2022 er helt utilstrækkeligt. Noget der kunne virke på den korte bane, ville f.eks. være at nedsætte beløbsgrænsen i beløbsordningen, siger Lone Andersen.

Men selvom L&F er kritiske, men de alligevel at trepartsaftalen indeholder fornuftige initiativer bl.a. en engangsbevilling på 12 millioner kroner til Styrelsen for International Rekruttering og Integration til nedbringelse af sagsbehandlingstiderne på erhvervsområdet.

Internationale medarbejdere

- De lange sagsbehandlingstider er et stort problem for de danske landmænd, som er afhængige af internationale medarbejdere for at kunne passe deres dyr og opretholde produktionen af fødevarer. Ikke mindst i disse tider, hvor manglen på arbejdskraft er stor. Det er også derfor, at vi i L&F længe har arbejdet målrettet på at få nedbragt sagsbehandlingstiderne, og hvorfor vi er tilfredse med, at styrelsen nu får mulighed for at sætte de nødvendige tiltag i gang for at få sagsbehandlingen tilbage på rette kurs, siger viceformanden i L&F.