Lyt til artiklen:

Danish Crown og Danish Agro indgår datasamarbejde: Foderforbruget vil automatisk blive opdateret

00:00
Hastighed: ???x
02:14

Danish Crown og Danish Agro indgår et datasamarbejde, som skal hjælpe svineproducenter med at træffe mere effektive og bæredygtige beslutninger.

Det skriver de to andelsselskaber i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Helt konkret foregår det ved, at griseandelsejere, der indkøber foder via Danish Agro, automatisk vil få opdateret deres foderforbrug på bedriften, så de hurtigt kan danne sig et overblik over effekten af det indkøbte foder gennem fodereffektiviteten.

- Viden og effektivitet er vigtige forudsætninger for den moderne landmand, når der skal skabes værdi på bedriften. Netop derfor ser vi et stort potentiale i datasamarbejdet. Landmanden får dels automatiseret en række registreringer og får samtidig et endnu bedre indblik i, hvilken effekt hans indkøbte foder har på produktion og produktivitet, siger markedsdirektør i Danish Agro, Christian Laursen, og fortsætter:

- Vi tror fuldt og fast på at videndeling og deling af data er vejen frem, og med dette samarbejde får vi mulighed for at give landmanden indsigt i værdifulde data, der giver ham en række fordele. Samtidig vil dette integrerede samarbejde kunne hjælpe os med at styrke vores produktudvikling, så vi kan skabe endnu mere værdi på bedrifterne, siger Christian Laursen.

Hos Danish Crown er direktør for Ejerservice, Nicolaj Nørgaard, glad for, at mængden af andelsejere med automatisk foderdata stiger. I godt et år har andelsejerne kunne se deres fodereffektivitet via Danish Crowns Dashboard, men det har indtil nu krævet, at foderdata blev tastet ind manuelt.

- Vi skal fjerne så mange manuelle trin som muligt for vores ejere, så derfor er vi hele tiden på udkig efter muligheder for at automatisere de datastrømme, vi har internt i virksomheden og dem, der kommer udefra. Der er samarbejdet med Danish Agro med til at sikre, at vores ejere endnu hurtige og mere præcist vil kunne overvåge deres grises fodereffektivitet, så eventuelle udsving kan fanges tidligt. Det vil skabe resultater både for økonomien og bæredygtighedsregnskabet på den enkelte bedrift, siger Nicolaj Nørgaard.